Er du en lille eller mellemstor virksomhed? Og går du med planer om at sætte skub i din digitale omstilling? Så kan du søge om at få tilskud gennem SMV:Digital.
iternum digital
SMV:Digital
SMV:Digital er en landsdækkende tilskudsordning, som er etableret for at styrke små og mellemstore virksomheder i deres vækst og konkurrenceevne gennem digital omstilling. Gennem programmet kan virksomheder få hjælp til at styrke deres digitale salg og udvikle deres digitale kompetencer.
Programmet byder på flere forskellige puljer, hvor virksomheder kan søge tilskud til indkøb af privat rådgivning, tilskud til investering og kompetenceudviklingsforløb – alt med det formål at fremme vækst og udvikling gennem digitalisering, automatisering og e-handel.
Puljerne kan have forskellige temaer. Nogle puljer er fx. afsat til tilskud til dataanvendelse eller sikkerhed, mens andre har fokus på hvorvidt tilskuddet gives til investeringer i ny hard- eller software eller privat rådgivning. Puljerne kan ligeledes variere på størrelsen af tilskudsvoucheren, som kan svinge mellem 25.000 kr. og 250.000 kr.
Hvad kan du søge hjælp til?
Tilskuddet gives til virksomheder, der gerne vil forbedre deres forretning. Det kan både være virksomheder, der gerne vil imødekomme udfordringer eller udforske nye muligheder gennem digitalisering, men som har brug for en privat rådgiver til at hjælpe dem på vej med deres digitale projekt.
Du kan søge om tilskud til privat rådgivning til bl.a:
- E-handelsplatform, webshop- og systemvalg
- Kundegenkendelse & mersalg
- Datadreven markedsføring, søgemaskineoptimering (SEO/SEM) samt e-mail automation
Iternum Digital er godkendt rådgiver hos SMV:Digital og kan både hjælpe dig med rådgivning og konsulentydelser inden for de ovenstående områder samt forretningsanalyser af det digitale potentiale.
Hvem kan søge?
For at kunne ansøge om tilskuddet skal din virksomhed have mellem 3 og 249 ansatte og et dansk CVR nummer.
Virksomheden skal have en omsætning på minimum 2 mio. kr. i seneste aflagte årsregnskab og skal derudover have en omsætning på maksimum 50 mio. euro og/eller en balance på maksimum 43 mio. euro. Du må gerne overskride maksimum for enten omsætning eller balance, men ikke begge på samme tid.
Foruden de ovenstående kriterier, er der også et krav om medfinansiering, hvilket betyder, at du selv skal investere en tilsvarende del i forbindelse med projektet. Dette kan være i form af både kontant betaling og intern tid.
Er du interesseret i at søge del i puljen, anbefaler vi dig, at du tager et kig på alle de formelle krav her.
Sådan søger du:
SMV:Digital åbner løbende for nye puljer og det kan være en god idé at holde øje med, hvilke puljer der igangsættes hvornår. Ansøgningsprocessen forløber nemlig efter først-til-mølle-princippet. Det betyder, at ansøgningerne vurderes ift., hvornår de er udfyldt og indsendt i ansøgningsmodulet. Det er derfor vigtigt at have forberedt sig og hentet ansøgningsskabelonen forinden en pulje bliver åbnet.
Ansøgningen foregår digitalt, men allerede nu kan du forberede dig ved at hente deres ansøgningsskabelon her.
Mangler du vejledning i forbindelse med din ansøgning – det kan både være ift. hvilken pulje du bør søge, hvad du kan søge hjælp til og hvordan du bedst udfylder din ansøgning, er vi naturligvis klar til at hjælpe dig. Ligesom vi naturligvis også står klar til at rådgive dig efterfølgende med alt fra datadreven markedsføring til BI, CRM og udvikling af ny e-handelsplatform.
Vil du sætte skub i din virksomheds digitale fremdrift? Ring gerne, så kan vi tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.
RING NU
SKRIV NU
Facebook-f
Linkedin
Instagram
digitalt marketing bureau