Med lanceringen af Dynamisk Produkt Annoncering er Pinterest blevet en endnu mere interessant platform at annoncere på. Er du i tvivl, om det er en platform for dig, får du her de tre bedste argumenter for at teste platformen af – uanset din forretningsmodel og mål.
Med lanceringen af Dynamisk Produkt Annoncering er Pinterest blevet en endnu mere interessant platform at annoncere på. Er du i tvivl, om det er en platform for dig, får du her de tre bedste argumenter for at teste platformen af – uanset din forretningsmodel og mål.
Hvis du beskæftiger dig bare en smule med digital marketing og sociale medier, kender du helt sikkert til Pinterest. Men knap så sikkert er det, at du har styr på mulighederne for annoncering på platformen og det udbytte du kan opnå.
Pinterest annoncering er nemlig en relativ ny feature herhjemme, som fortsat er under fuld udvikling. Og netop derfor kan Pinterest faktisk være en ekstra interessant platform for dig at annoncere på – der gemmer sig nemlig en gylden mulighed for endnu at komme før dine konkurrenter.
Men før vi dykker nærmere ned i netop dette og de andre gode argumenter for at tænkte Pinterest annoncering ind i dit marketing mix nu, så lad os lige genopfriske, hvad Pinterest er for en platform.
Overordnet set er Pinterest et visuelt socialt medie, der ligesom Instagram fokuserer på deling af billeder. Det er et medie, hvor det handler om at at skabe inspiration, få brugerne til at gå på opdagelse og ikke mindst få deres nysgerrighed til at spire.
Men Pinterest adskiller sig fra andre sociale medier ved (ligesom YouTube) at fungere som en søgemaskine. Pinterest kan altså karakteriseres som både et socialt medie og en søgemaskine – hvor især den sidste del i de seneste år er begyndt at fylde mere.
I Pinterests første leveår blev platformen nemlig mest brugt som inspirationskilde til at gemme og dele inspiration via brugernes digitale opslagstavler. Men med tiden, som platformen har vokset sig større, har også brugsmønstrene ændret sig, og nu ser vi, at platformen i større grad anvendes som en søgemaskine i lighed med Google og YouTube.
Det har åbnet en hel ny verden af annonceringsmuligheder på platformen for dig som virksomhed og dine produkter. Og så har det naturligvis også skabt nye muligheder for at opnå resultater organisk.
Med en intelligent brug af SEO kan et opslag nemlig opnå en lang og bred organisk rejse, hvis det samtidig lever op til brugernes visuelle forventninger. Du kan altså komme en lang vej på Pinterest med den rigtige SEO strategi, som vi kan hjælpe dig med at lægge. Dog anbefaler vi altid, at du kombinerer dit organiske flow med annoncer og Dynamisk Product retargeting, da det generelt vil booste din performance.
Ligesom på øvrige sociale medier som Facebook og Instagram indgår dine annoncer helt naturligt i feedet på Pinterest og de ligner til forveksling de organiske opslag.
På Pinterest bliver det indtryk dog yderligere understøttet af, at annonceindholdet ofte har samme karakter, som det organiske indhold, og måden hvorpå brugerne interagerer med det sponsorerede indhold stemmer fuldstændig overens med måden de interagerer med det organiske indhold.
På Pinterest kan du vælge mellem flere forskellige annonceformater lige fra standard pins til karruseller, samlinger og videopins, som du kan målrette ud fra både demografi, interesser og søgeord ligesom du kan uploade kundelister til retargeting og look-alikes. Der er altså et hav af forskellige annoncemuligheder på Pinterest, når du først er kommet i gang.
Og det leder os tilbage til starten. Hvorfor bør du overveje at tænke pinterest annoncering ind i dit marketing mix med det samme? Her kommer de tre vigtigste årsager:
Uanset om dit forretningsmål er branding, trafik, leads eller salg er der resultater at hente på Pinterest. Med et relativt lavt mediespend vil du hurtigt kunne øge både din brand awareness og trafikken til din hjemmeside.
Men faktisk vil du også opleve, at konverteringsraten på Pinterest ligger i den høje ende. Det hænger især sammen med brugernes formål med at være på platformen, som bringer os videre til det næste argument.
Forbrugere søger til Pinterest for at finde inspiration til produkter og ideer. De brugere, du møder på Pinterest, er altså åbensindede og klar til at tage en købsbeslutning på en anden måde end brugerne, du finder på andre sociale medier. Således viser tal fra Pinterest selv, at 90% af de ugentlige pinnere træffer købsbeslutninger på Pinterest.
På Pinterest kan man lidt groft sige, at brugerne modsat på mange andre platforme rent faktisk ønsker at høre fra dig. De sidder i en situation, hvor de selv aktivt søger efter nye produkter og ideer. Og faktisk er 97% af de søgninger, der foretages på Pinterest, ikke brand specifikke, så der er rig mulighed for at inspirere nye kunder.
Derudover fortæller 98% af Pinterests brugere, at de har prøvet nye ting, de har fundet på pinterest. 77% af de ugentlige pinnere fortæller, at de har opdaget et nyt brand eller produkt gennem Pinterest og 83% af de ugentlige pinnere har foretaget et køb baseret på indhold, de har set fra brands på Pinterest.
Og er det ikke argument nok til at teste platformen af, så kommer her det tredje. For der er faktisk også penge at spare på annoncer på Pinterest kontra andre PPC kanaler.
Annoncering på Pinterest er en forholdsvis ny feature, der først kom til Danmark i efteråret 2019. Derfor er der endnu ikke så stor konkurrence på denne platform, som der er på mange af de mere etablerede annonceplatforme og sociale medier.
Det betyder også, at det for dig som annoncør er billigere at annoncere her – du får altså ganske enkelt mere for pengene på Pinterest.
Det gælder især med platformens nyeste annonceformat, Dynamisk Produkt Annoncering, der kan sammenlignes med Google Shopping. Det er stadig så ny en feature, at du faktisk har mulighed for at være blandt ‘first moverne’ på denne del.
Da Pinterest er et visuelt medie, er det naturligvis ikke alle virksomheder, der vil have lige stor gavn af at være på Pinterest. Selvom de nyeste tal viser en signifikant tilvækst af mænd på platformen, er kvinder endnu stærkt overrepræsenteret. Dertil kommer at platformen i høj grad bruges til at søge inspiration inden for emner som mode, bolig, have, styling og DIY – en palette som dog hele tiden udvides. Men indtil videre vil det især være virksomheder, som forhandler varer inden for mode, fritid og indretning, for hvem Pinterest vil være en rigtig interessant annonceplatform.
Hos Iternum Digital kan vi køre din Pinterest annoncering for dig – og så hjælper vi dig selvfølgelig med at lægge en strategi for brugen af Pinterest, som passer til din forretningsmodel.
Ring gerne, så kan vi tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig godt i gang på Pinterest?
Del på sociale medier
16. apr, 2024
23. feb, 2023
01. feb, 2023
20. jan, 2023
21. dec, 2022
08. dec, 2022
21. apr, 2022
Er du interesseret i at se, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at vokse digitalt? Send os dine informationer, så kontakter vi dig for en uforpligtende samtale.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Et professionelt digitalt marketingbureau, der leverer tjenester inden for optimering af digitale marketingkanaler.
Iternum ApS
Falkoner Alle 20
2000 Frederiksberg
CVR: 36 99 01 47